Den grønne omstilling

Klima og miljø er et typisk emne, intet land kan klare selv. De udfordringer, vores miljø og klima har, er grænseoverskridende og Danmark er for lille et land til at vores egne indsatser kan gøre en forskel for resten af EU eller verden for den sags skyld. 

Når vi går til den grønne omstilling handler det meget om at reducere CO2 i atmosfæren og få biodiversiteten indikatorer til at fortælle os, at naturen er på vej til at få det bedre igen og komme i balance med den måde vi mennesker lever på.

Men vores klima- og miljøindsatser skal også være en drivkraft for grøn vækst og skabe nye arbejdspladser. Vi skal jo ikke gøre vores samfund fattigere pga. den nødvendige omstilling – for så er der jo ikke penge til omstilling, udvikling og innovation. For at opnå en succesfuld grøn omstilling er det afgørende, at vi lytter til virksomhederne og forskerne og skaber et miljø, der fremmer innovation og udvikling af nye teknologier, så der er så mange løsninger som muligt for landene og markederne at vælge imellem. Denne tilgang er afgørende for vores fremtidige bæredygtighed. Bæredygtighed betyder balance mellem sociale aspekter, hensyn til miljøet og de økonomiske rammer og muligheder.

Teknologineutralitet er for mig som dansk konservativ og inderlig fan af markedsmekanismerne vigtig. Vi politikere skal ikke kåre udvalgte teknologier (som ex. el-bilen) og give dem eksklusivitet på markedet. Vi skal sætte krav til teknologiernes kunnen – og ikke dømme dem enten ude eller inde på forhånd. Sådan sikrer vi, at det altid er de reelt mest grønne og miljøvenlige teknologier, der vinder markedet.

Udover teknologineutralitet, er livscyklusøkonomi også afgørende for mig som dansk konservativ. LCA (life-circle-assessment) er matematikken, der fortæller, hvordan en teknologi “alt-inklusive” påvirker klima og miljø. For hvad skal vi med nul-CO2-udstødning fra ex. biler, hvor produktion/drift/afvikling koster tonsvis af CO2? Nej, vel!

Vi skal energieffektivisere Europa
Energieffektivisering er den mest omkostningseffektive måde at reducere vores CO2- udledninger. I EU har vi netop gennemgået en omfattende revision af direktivet for energieffektivisering. Jeg havde æren af at forhandle på vegne af min politiske gruppe, den største i parlamentet, og vi har opnået en bred, ambitiøs og håndfast aftale om direktivet.

For mig har det været afgørende, at vi satte ambitiøse, men realistiske mål og samtidig gav medlemslandene den nødvendige fleksibilitet til at implementere dem på en måde, der gav mest mening og værdi for deres eget land. Ambitioner skal altid følges af værktøjer, der gør det muligt at nå dem!

Det er ikke svært at energieffektivisere. Alle lande og alle sektorer ved godt, hvordan det skal gøres. I mange år har EU-landene lovet at gøre det. Men det er gået alt for langsomt. Derfor var det afgørende for mig, at jeg fik EPP og resten af Parlamentet med på, at fra nu af gælder det, at alle lande SKAL levere årlige energieffektiviseringer. Altså bindende målstætninger. Dét fik jeg.

Aftalen er desuden gavnlig for dansk eksport af energieffektiviseringsløsninger og kan væremed til at skabe (grønne) jobs i hele EU. Energieffektivisering er et stærkt redskab i kampenmod klimakrisen og fremskynder den grønne omstilling, samtidig med at den giver etøkonomisk boost.

Vi skal af med greenwashing overalt og især gøre tekstil- og modebranchen ægte bæredygtig

Det har jeg arbejdet rigtig meget med som EPP’s forhandler. Snart skal klimamærke-direktivet i trilog-forhandling (EP og Rådet forhandler den endelige tekst) og på tekstilområdet, er der masser af nye værktøjer på vej (ex ECO-design direktivet, det digitale produktpas og klimamærket)

Vi af med “vand-stress” med en EU Blue Deal
Jeg var som MEP’er formand for MEP Water. MEP Water er en gruppe af europaparlamentarikere, der arbejder på at fremme bæredygtig vandpolitik i EU.

Vand er helt afgørende for livet, vores miljø og økonomi. Desværre er vores vandressourcerikke kun truet, men også stærkt overset både politisk og praktisk. Hvis ikke vi gør noget NU, vil 20% af alle EU-borgere i 2050 (og 75% af alle i Spanien og Grækenland) være negativt påvirket alene af tørken peger flere undersøgelser på. Læg så omkostningerne ved pludselige oversvømmelser og mega-nedbør… 

I 2019 blev klimaet tildelt en EU Green Deal. Men for at blive virkelig grønne i Europa er detafgørende, at vi også hæver og prioriterer vandproblematikken mere systematisk. Efter Green Deal er tiden derfor inde til en ambitiøs EU Blue Deal!

Fordi EU mangler en omfattende europæisk strategi for vand. Derfor opfordrede jeg som MEP’er hele det sidste år – sammen med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC)  til oprettelse af en EU Blue Deal-strategi for Kommissionens næste periode. Det gjorde vi i et par breve, som vi sendte til EU’s statsledere og til Kommissionen. 

Industri og erhverv

“Uden penge gør det meste ondt”, er en frisk måde at sige, at vi skal sørge for, at økonomien har det godt, er bæredygtig og at der er konstant fokus på vækst. Ikke fordi det handler om “mere-mere”, men fordi samfundsøkonomien godt kan sammenlignes med en stor have, hvor noget helt naturligt slutter og nyt skal tage over. Derfor har jeg altid opmærksomhed på industri- og erhvervspolitik. 

Vi skal have flere (gerne kvindelige) iværksættere

Jeg var chefforhandler, da Parlamentets Kvinde- og Ligestillingsudvalg udarbejdede en stærk rapport med titlen “Reaching Women’s Economic Independence through Entrepreneurshipand Self-Employment” , som er blevet sendt til Kommissionen for at inspirere til fremtidig lovgivning. Rapporten identificerer de udfordringer, som kvinder står over for, når de ønsker at starteeller drive deres egen virksomhed, og den indeholder konkrete forslag til at styrke deresposition. 

I Danmark og i hele EU er der en udfordring: For få kvinder bliver iværksættere. Kun cirkafire procent af danske kvinder er iværksættere, hvilket sætter os langt efter de OECD-lande,vi sammenligner os med. OECD-gennemsnittet er på 9,2 procent, og kun omkring 25 procentaf nye virksomheder i Danmark startes af kvinder.

Desværre har Europa fået et ry som et kontinent med et lavt iværksætterniveau, især nårdet kommer til kvindelige iværksættere. I EU udgør kvinder kun 30 procent af startup-iværksættere og 34 procent af selvstændige.

Det er på høje tid, at vi ændrer dette mønster og udnytter det fulde potentiale og talent hos alle EU’s borgere. Kvindernes iværksætterpotentiale er en undervurderet kildetil økonomisk vækst, innovation og styrkelse af EU’s konkurrenceevne. Mange undersøgelser og casestudier viser, at potentialet for flere kvindelige iværksættere er betydeligt og mangfoldigt, og det kan kun føre til positive resultater, når flere kvinder tager skridtet ind i iværksætterverdenen.

Jeg har også taget initiativ til et pilotprojekt, der skal teste, hvordan man kan etablere et EU-netværk, som kan hjælpe kvindelige iværksættere med at finde investorer hurtigere og mereeffektivt. Dette netværk skal også gøre det lettere for investorer at identificere og støttekvindelige iværksættere.

Vi skal skabe de bedste rammer for små og mellemstore virksomheder
Før jeg blev medlem af Europa-Parlamentet, drev jeg som ejerleder i 11 år selv en lilleiværksættervirksomhed, som i flere år havde over 20 ansatte. Desuden er jeg barn af hårdtarbejdende forældre med en håndværkervirksomhed gennem 80’erne og 90’erne. Derfor ligger det i mit DNA at være optaget af vilkårene for små- og mellemstorevirksomheders (SMV’er). SMV’erne udgør over 95% af alle virksomheder i EU, og det er ofte iSMV’erne, at vi finder kilden til nye og innovative løsninger. De skaber arbejdspladser, bidrager til skatteindtægter og eksport, hvilket finansierer vores samfundsforbedringer.

Men de har det svært. Med mere og mere lovgivning fra EU ogimplementering/håndhævelse i medlemslandene, som ikke skaber lige konkurrencevilkår på det indre marked. 

SMV’erne klager også over, at det er svært at få adgang til offentlige fonde og EU-finansiering til udvikling og innovation. Også selvom det jo er deres egne skattepenge, de får tilbage – så at sige. Det duer ikke. Ligesom private investorer bøvler med at få fat i profitable og bæredygtige forretningsmodeller i EU og derfor tager deres penge med over til USA eller Asien, fordi man der har et mere forretningsvenligt system og kultur. Vi ser helt konkret, at vi mister investeringer i EU, og at vi mister de nye forretningsmodeller og opfindelser, som skabes på europæiske universiteter. Vi mister simpelthen indtægtsgrundlag, jobs ogkonkurrencekraft. DEN UDVIKLING VIL JEG HAVE VENDT! Og jeg knokler blandt andetgennem min plads i Industriudvalget og mit bestyrelsesarbejde i SME Europe sammen medandre gode kollegaer i EPP og resten af Parlamentet.

Kommissionen har også flere gange – især med deres forslag til den sympatiske overskrift“Due Diligence” lagt op til at flytte magten over selskabsledelsesretten fra medlemslandenetil EU, så virksomhedernes ledelser og ejere glidende sættes under administration og styring af Kommissionen, som skal have lov til at blande sig i, om ledelserne lever op til derespåståede ansvar for EU’s klimamål. Det kan virksomhedernes bestyrelser altså godt selv.Bortførelsesforsøg på selskabsledelsesretten er jeg meget opmærksom på!

Vores affald er en ressource
Jeg er chefforhandler på EU’s forordning om transport af affald. Affald er meget mere endblot noget, der skal smides væk; det er en værdifuld ressource, der kan hjælpe os med atopbygge en mere bæredygtig fremtid. Som chefforhandler arbejder jeg på at forme EU’slovgivning om affaldstransport for at integrere affaldet mere effektivt i den cirkulæreøkonomi.

Ét af de punkter, jeg knokler for, er, at vi får et forbud mod eksport af plastikaffald til landeuden for EU og Den Europæiske Frihandelssammenslutning. Ved at beholde på ALT voresplastikaffald selv, så nærer vi væksten af de teknologi- og forretningsmodeller, verdenmangler i vores omgang med plastik.

Den nye forordning om affaldstransport vil ikke blot reducere omkostninger ved oprydningog skader på miljø og sundhed, men også fremme bæredygtighed i vores samfund. For atopnå dette mål skal vi investere i forskning og innovation, ændre vores forbrugsmønstre fra‘brug og smid væk’ til en ægte cirkulær økonomi og harmonisere regler på tværs af EU-landene.

Det er på tide at udnytte markedets kraft til at fremme den grønne omstilling ogklimabeskyttelse. Vi skal støtte de mest innovative affaldsbehandlingsvirksomheder, fjernebureaukratiske hindringer og fremme samarbejde mellem industrien og myndighederne. Viskal skabe et ægte indre marked for affald, som sætter gang i den cirkulære økonomi.

Med revideringen af EU’s forordning om transport af affald stiller vi også skrappere krav tillande, vi eksporterer affald til, for at beskytte miljøet og sundheden. Importører af affald fraEU skal bevise, at de kan behandle affaldet ansvarligt og cirkulært, og det skal væredokumenteret, at de gerne vil have affaldet, før det bliver sendt afsted.

Gennem digitalisering og fleksible godkendelsesprocesser skal vi nedbryde papirbyrden oggøre det lettere at drive forskning og innovation med affald. Vi ønsker også at skabepartnerskaber med industrien for at sikre, at affaldsindustrien i EU forbliver førende og kaninspirere resten af verden til at arbejde mod en mere bæredygtig fremtid.

Sundhed

Med en baggrund som sygeplejerske og en kandidatgrad isundhedsvidenskab brænder jeg for sundhedspolitik som få andre.Læs her, hvordan jeg har præget EU’s sundhedspolitik og arbejdethårdt for at gøre en forskel.

Jeg er medlem af Europa-Parlamentets Miljø- og Sundhedsudvalg (ENVI) samt det nyligtetablerede underudvalg med fokus kun på sundhed, SANT. Jeg var også – som enestedansker – medlem af COVI-udvalget, som i over et år gennemførte høringer og på forskelligemåder samlede erfaringer op med coronapandemien og kom med – mange – forslag til,hvordan vi griber en pandemi an, næste gang sådan en skulle ramme Europa. Sundhed erog vil altid være en national forpligtelse, men vi står over for udfordringer, der krydsergrænserne, og som kræver fælles handling. Derfor er EU nødt til at samarbejde omsundhedsspørgsmål, især når det drejer sig om pandemier, sjældne sygdomme,antibiotikaresistens og andre sundhedsproblemer, der går ud over nationale grænser.

EU skal være det bedste hjemsted for lægemiddelindustrien
Jeg er chefforhandler for EU’s lægemiddeldirektiv, en afgørende del af den største reform afEU’s lægemiddellovgivning i over 20 år. Den største af alle mine forhandleropgaver til datoog en opgave, kun de færreste får allerede i deres første valgperiode. Dette direktiv skalgøre EU til det bedste sted for forskning, udvikling og produktion af lægemidler. Vi vil ogsåmindske det administrative bøvl for at få medicin hurtigere ud til patienterne.

Lægemiddelindustrien er af afgørende betydning for både den europæiske og danskeøkonomi. EU havde en handelsoverskud på 136 milliarder euro inden for lægemidler ogfarmaceutiske produkter i 2021. Dette bidrager betydeligt til Danmarks eksport og voresøkonomi.

Jeg arbejder for at sikre, at lægemiddelindustrien har de bedste betingelser i EU, så vi kanopretholde vores stærke position inden for lægemiddelinnovation. Dette gavner patienterneog vores samfund som helhed.

De sidste to årtier har været præget af store forandringer inden for medicin. Nye medicinskebehov er opstået, forskning har taget enorme skridt, og pandemier har understregetvigtigheden af sikker adgang til medicin.

Mit mål er klart: Vi skal sikre medicinadgang, støtte innovation, forbedreforsyningssikkerheden og skære ned på unødvendigt bureaukrati. Jeg vil ikke accepterenoget, der svækker incitamenterne til innovation og forretningsudvikling for bådelægemiddelsektoren primært og life-scence-sektoren i bredere forstand i Europa.

Vi skal bekæmpe Antibiotikaresistens
Som chefforhandler for Europa-Parlamentets beslutningsforslag om antibiotikaresistens harjeg ledt indsatsen for at skabe løsninger, der beskytter vores sundhed. Jeg har arbejdet på atforme Europa-Parlamentets anbefalinger til forebyggelse, identifikation og sikring af adgangtil effektive antibiotika i fremtiden.

Antibiotikaresistens er en af de udfordringer, som kræver fælles løsninger i EU. Med over35.000 dødsfald om året i EU, Norge, Island og Liechtenstein er antibiotikaresistens envoksende sundhedstrussel. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har endda klassificeretdet som en af de ti største trusler mod folkesundheden på verdensplan.

Antibiotika skal redde liv, ikke true mennesker eller miljøet. Antibiotikaresistens er entikkende bombe, der kræver øjeblikkelig handling. Det er en kamp, jeg fortsat vil kæmpe.

Vi skal samarbejde om de sjældne sygdomme
Mennesker og familier med sjældne sygdomme er i langt de fleste EU-lande for få til at fårettidig behandling med den nødvendige kvalitet. Det er derfor et oplagt område, hvor EUskal samarbejde meget mere. I Danmark er der mere end 1500 forskellige sjældnediagnoser, og over 50.000 danskere lever med en eller flere af disse sjældne lidelser. Vedsjældne diagnoser er det ofte tilfældet, at kun få behandlere har tilstrækkelig viden om denspecifikke sygdom, hvilket efterlader mange patienter i isolation med deres lidelse. Derforskal vi øge samarbejdet mellem EU-landene for at give patienter og behandlere de bedstmulige vilkår.

Mit særlige fokus ligger på børn med kræft. For selvom det heldigvis er sjældent, at et barnrammes af kræft, så udvikler sygdommen sig hurtigt og aggressivt, når det sker. Derfor erder ingen tid at spilde med at finde den rigtige diagnose, behandling og hjælp i det heletaget. I samarbejde med Rigshospitalet, professor Kjeld Schmiegelow på Børnekræftcenteretog vores europæiske partnere har jeg taget initiativ til et videnskabeligt studie i regi afEuropa-Parlamentets Tænketank STOA. Studiet skal belyse, hvordan behandlere afbørnekræft kan arbejde bedre og mere formaliseret sammen på tværs af EU-landene samtundersøge, hvilke barrierer der er for samarbejdet. Selvom studiet fokuserer på børnekræft, som per definition er en sjælden sygdom, vil resultaterne også kunne inspirere tilsamarbejde inden for andre sjældne sygdomme.

Tidlige indgreb er ofte afgørende for børn, der står over for en aggressiv sygdom som kræft.Derfor mener jeg, at sundhedsprofessionelle skal have de bedste mulige betingelser forsamarbejde og rådgivning, uanset hvor de befinder sig i EU. Jeg vil også gerne gøre detnemmere for forældrene og søskende til det syge barn at finde andre i samme situation –også selvom de ikke bor i samme land.

For sjældne diagnoser påvirker kun få mennesker i hvert land, men på tværs af EU kan deberørte og deres familier finde fællesskab. Dette fællesskab vil skabe bedre betingelser forsamarbejde mellem sundhedsprofessionelle, forskere og innovative entreprenører, hvilketkan føre til nye behandlingsmuligheder.