Den Grønne omstilling

Vi skal arbejde sammen som EU for at tackle klima- og miljøudfordringerne. Som medlem af udvalgene ENVI og ITRE er jeg engageret i disse vigtige spørgsmål. Mit mål er, at vi opfylder generationskontrakten ved at efterlade en verden til de kommende generationer, hvor vores ressourcer ikke er udtømte, og økosystemerne er intakte.

Vi skal arbejde sammen som EU for at tackle klima- og miljøudfordringerne. Som medlem af udvalgene ENVI og ITRE er jeg engageret i disse vigtige spørgsmål. Mit mål er, at vi opfylder generationskontrakten ved at efterlade en verden til de kommende generationer, hvor vores ressourcer ikke er udtømte, og økosystemerne er intakte.

Men vores klimaindsats kan også være en drivkraft for grøn vækst og skabe nye arbejdspladser. For at opnå en succesfuld grøn omstilling er det afgørende, at vi lytter til virksomhederne og forskerne og skaber et miljø, der fremmer innovation og udvikling af nye teknologier, så der er så mange løsninger som muligt for landene og markederne at vælge imellem. Denne tilgang er afgørende for vores fremtidige bæredygtighed. Bæredygtighed betyder balance mellem sociale aspekter, hensyn til miljøet og de økonomiske rammer og muligheder.

Vi skal energieffektivisere Europas bygninger
Energieffektivisering er den mest omkostningseffektive måde at reducere vores CO2- udledninger. I EU har vi netop gennemgået en omfattende revision af direktivet for energieffektivisering. Jeg havde æren af at forhandle på vegne af min politiske gruppe, den største i parlamentet, og vi har opnået en bred, ambitiøs og håndfast aftale om direktivet.

For mig har det været afgørende, at vi satte ambitiøse, men realistiske mål og samtidig gav medlemslandene den nødvendige fleksibilitet til at implementere dem på en måde, der gav mest mening og værdi for deres eget land. Ambitioner skal altid følges af værktøjer, der gør det muligt at nå dem!

Det er ikke svært at energieffektivisere. Alle lande og alle sektorer ved godt, hvordan det skal gøres. I mange år har EU-landene lovet at gøre det. Men det er gået alt for langsomt. Derfor var det afgørende for mig, at jeg fik EPP og resten af Parlamentet med på, at fra nu af gælder det, at alle lande SKAL levere årlige energieffektiviseringer. Altså bindende målstætninger.Dét fik jeg.

Aftalen er desuden gavnlig for dansk eksport af energieffektiviseringsløsninger og kan væremed til at skabe (grønne) jobs i hele EU. Energieffektivisering er et stærkt redskab i kampenmod klimakrisen og fremskynder den grønne omstilling, samtidig med at den giver etøkonomisk boost.

Jeg sørgede for, at vi fik et EU-klimaråd
Det Konservative Folkeparti markerede sig som det eneste borgerlige parti i Danmark, derstøttede idéen om en klimalov med et klimaråd, fyldt med anerkendte eksperter, alleredetilbage i 2014. Som konservativ er det jo en gammel dyd at lytte til dem, der er klogere enden selv.

Da jeg blev valgt til Europa-Parlamentet i 2019, satte jeg straks skub i arbejdet for atintegrere forslaget om et EU Klimaråd i det, der senere i 2020 blev vores fælles EU-klimalov.Helt i tråd med den danske model, og jeg er stolt af at have fået hele vores politiske gruppe,EPP, med på idéen om at etablere et EU Klimaråd. Jeg stod i valgkampen og lovede et EUKlimaråd, og selvfølgelig leverede jeg det!

EU’s Klimaråd har her i foråret offentliggjort deres første rapport og anbefalinger. Rapportener både optimistisk – vi kan rent faktisk opnå vores klimamål for 2030 og 2050 – men det erafgørende, at vi får øget investeringerne i omstillingen og en hurtigere implementering afnye grønne teknologier. Det knokler jeg for.

Vi skal af med greenwashing
I valgkampen tilbage i 2018-19 lovede jeg også at kæmpe imod greenwashing og for etklimamærke. Mange andre kandidater fra andre partier grinede af mig og sagde, at det varet helt umuligt regnestykke. Men virkeligheden er i dag en helt anden. Heldigvis: For jeg er ifuld gang med forhandlingerne om en vigtig EU-lov, der skal tackle greenwashing – direktivetom de såkaldte green claims. Målet er at stoppe virksomheder fra at fremsætteubegrundede påstande om deres bæredygtighed ved at beskrive præcist, hvordan man skaldokumentere, at et produkt eller en vare er grøn.

I dag bombarderes forbrugerne med påstande om bæredygtighed, CO2-neutralitet oggrønne løfter, og det kan være svært at skelne mellem sandhed og falske påstande. Hele 40procent af disse grønne påstande mangler evidens, hvilket skaber forvirring og gør det sværtfor virksomheder med ægte bæredygtige produkter at skille sig ud.

Jeg arbejder for at indføre et fælles klimamærke i EU, som vil gøre det lettere for almindeligeforbrugere at træffe miljøbevidste valg. Mit mål er at indføre et enkelt, EU-omspændendeklimamærke, der vil give forbrugerne troværdig information om produkters CO2-aftryk.Dette vil styrke forbrugernes mulighed for at træffe bæredygtige valg og fremme ægtekonkurrence baseret på bæredygtighed, ikke smart markedsføring. Det gør jeg gennem minplads i Parlamentets tænketank for videnskabelige analyser og spørgsmål, STOA, hvor jegsidder som eneste dansker. Her har jeg fået lavet en videnskabelig rapport, som nu er sendttil Kommissionen og Rådet og alle relevante udvalg i parlamentet.

Vi skal revolutionere modebranchen
Jeg arbejder aktivt på at revolutionere modebranchen inden for EU. Som den enestedansker deltog jeg i forhandlingerne om EU’s tekstilstrategi. En strategi, som har til formål atændre branchen fundamentalt og fremme en mere bæredygtig og cirkulær modeindustri.

Tekstilindustrien har desværre været en overset sektor, når det kommer til klima- ogmiljøregulering.Branchen har været præget af overdreven produktion i årevis, og det er påtide at tage affære. Vi skal stoppe den skadelige overproduktion, der truer miljøet og voresfremtidige generationer.

Vi skal i samarbejde med branchen selv skabe en lovgivning, der motiverer virksomheder tilat omstille sig og skaber incitamenter for en grøn omstilling. Derfor har jeg, på opfordringfra både forskere og virksomheder, fået sat et forskningsprojekt i gang i STOA (denvidenskabelige tænketank i Parlamentet, hvor jeg sidder som eneste dansker), som nukortlægger, hvilke data om tekstiler vi faktisk har, og hvilke vi mangler, og hvordan vi kanskaffe dem. Dét arbejde knytter således an til mit arbejde med Green Claims ogklimamærket (se forrige afsnit).

Det er særligt vigtigt at støtte små og mellemstore virksomheder i deres overgang fralineære forretningsmodeller til cirkulære, bæredygtige løsninger. Vi skal beskytte småinnovative entreprenører mod unødvendigt bureaukrati og dokumentationskrav, så de kantrives og bidrage til den grønne omstilling.

Ved at fremme genbrug og genanvendelse inden for EU arbejder vi ikke kun på at beskyttemiljøet, men også på at skabe nye jobmuligheder. Og vi skal sørge for, at den europæisketekstilindustri forbliver konkurrencedygtig på det globale marked.

Desuden skal fremme forskning og innovation i tekstilsektoren, som længe har væretunderbelyst. Vi har brug for mere opmærksomhed og støtte til nye teknologier itekstilindustrien for at bringe os tættere på en bæredygtig fremtid.

Vi skal værne om vandet gennem en EU Blue Deal
Jeg er formand for MEP Water, og jeg har været det siden, jeg blev valgt. Mep Water er engruppe af europaparlamentarikere, der arbejder på at fremme bæredygtig vandpolitik i EU.Så vand har altid været højt på min dagsorden.

Vand er helt afgørende for livet, vores miljø og økonomi. Desværre er vores vandressourcerikke kun truet, men også stærkt overset. Tilstanden af vores vandressourcer kan advare osom problemer. Vand kan også føre til katastrofer, både for naturen og mennesker.

I 2019 blev klimaet tildelt en EU Green Deal. Men for at blive virkelig grønne i Europa er detafgørende, at vi også hæver og prioriterer vandproblematikken mere systematisk. EfterGreen Deal er tiden inde til en ambitiøs EU Blue Deal!

I den nuværende valgperiode har EU Green Deal heldigvis haft stor opmærksomhed. Men vimå ikke negligere vandproblematikken. Behovet for en systematisk og sammenhængendetilgang til vandforvaltning er alarmerende. EU mangler en omfattende europæisk strategi forvand. Derfor opfordrer jeg til oprettelse af en EU Blue Deal-strategi for Kommissionensnæste periode.

Jeg har i september 2023 sendt et brev, som jeg har udarbejdet i samarbejde med DetEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, og som over 30 andre europaparlamentarikerefra forskellige politiske grupper har underskrevet. Dette brev sender vi sammen til EU’sstatsledere, hvor vi opfordrer dem til at tage skridt mod en EU Blue Deal i den kommendevalgperiode. For vi kan ikke opnå en grøn og bæredygtig fremtid, medmindre vi tagervandressourcerne langt mere alvorligt. Vi står over for kriser, hvis vi ikke prioriterer vandetsrolle i at forebygge dem på dagsordenen.

Jeg arbejder desuden intensivt på at fremskynde et vigtigt vandprojekt kaldet “Water KIC,”som er en del af EU’s Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). Det er engrænseoverskridende indsats inden for forskning og forretningsudvikling, og Danmark skalspille en central rolle i det.

Konkret vil vandprojektet støtte opstartsvirksomheder og små og mellemstorevirksomheder (SMV’er) ved at tilbyde finansieringsmuligheder samt mentor- ogcoachingprogrammer. Målet er at skabe nye og bæredygtige løsninger, der kan hjælpe medat håndtere vandrelaterede udfordringer, som f.eks. vandkvalitet, vandmangel ogklimaforandringer.

På længere sigt forventes projektet at skabe økonomisk vækst, nye arbejdspladser ogforbedringer inden for vandsektoren i hele Europa. Det handler kort sagt om at findekreative måder at håndtere vandproblemer på og samtidig skabe positive økonomiske ogsamfundsmæssige resultater.

Industri og erhverv

Danske virksomheder har brug for en stærk stemme i EU. De harmin! Jeg valgte nemlig at sidde i Industri- og forskningsudvalget, somer et af de tungeste udvalg i Europa-Parlamentet og har direkteindflydelse på vilkår og rammer for alle virksomheder i EU. Fra demindste SMV’er (små- og mellemstore virksomheder) til deallerstørste med tusindvis af medarbejdere.

Vi skal have flere kvindelige iværksættere
Jeg har som chefforhandler ledet arbejdet i Europa-Parlamentet med at bane vejen forkvindelige iværksættere i EU ved at nedbryde barrierer og skabe nye muligheder. EU skalstøtte kvinder og fjerne de hindringer, der hæmmer deres udvikling og vækst i samfundet.

Jeg stod i spidsen, da Parlamentets Kvinde- og Ligestillingsudvalg udarbejdede en stærkrapport med titlen “Reaching Women’s Economic Independence through Entrepreneurshipand Self-Employment” , som er blevet sendt til Kommissionen for at inspirere til fremtidig lovgivning.Rapporten identificerer de udfordringer, som kvinder står over for, når de ønsker at starteeller drive deres egen virksomhed, og den indeholder konkrete forslag til at styrke deresposition. https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2022- 0096_EN.html

I Danmark og i hele EU er der en udfordring: For få kvinder bliver iværksættere. Kun cirkafire procent af danske kvinder er iværksættere, hvilket sætter os langt efter de OECD-lande,vi sammenligner os med. OECD-gennemsnittet er på 9,2 procent, og kun omkring 25 procentaf nye virksomheder i Danmark startes af kvinder.

Desværre har Europa fået et ry som et kontinent med et lavt iværksætterniveau, især nårdet kommer til kvindelige iværksættere. I EU udgør kvinder kun 30 procent af startup-iværksættere og 34 procent af selvstændige.

Det er på høje tid, at vi ændrer dette mønster og udnytter det fulde potentiale og talent hosEU’s borgere, herunder kvinder. Kvindernes iværksætterpotentiale er en undervurderet kildetil økonomisk vækst, innovation og styrkelse af EU’s konkurrenceevne. Mange undersøgelserog casestudier viser, at potentialet for flere kvindelige iværksættere er betydeligt og mangfoldigt, og det kan kun føre til positive resultater, når flere kvinder tager skridtet ind iiværksætterverdenen.

Jeg har også taget initiativ til et pilotprojekt, der skal teste, hvordan man kan etablere et EU-netværk, som kan hjælpe kvindelige iværksættere med at finde investorer hurtigere og mereeffektivt. Dette netværk skal også gøre det lettere for investorer at identificere og støttekvindelige iværksættere.

Vi skal skabe de bedste rammer for små og mellemstore virksomheder
Før jeg blev medlem af Europa-Parlamentet, drev jeg som ejerleder i 11 år selv en lilleiværksættervirksomhed, som i flere år havde over 20 ansatte. Desuden er jeg barn afhårdtarbejdende forældre med en håndværkervirksomhed gennem 80’erne og 90’erne.Derfor ligger det i mit DNA at være optaget af vilkårene for små- og mellemstorevirksomheders (SMV’er). SMV’erne udgør over 95% af alle virksomheder i EU, og det er ofte iSMV’erne, at vi finder kilden til nye og innovative løsninger. De skaber arbejdspladser,bidrager til skatteindtægter og eksport, hvilket finansierer vores samfundsforbedringer.

Men de har det svært. Med mere og mere lovgivning fra EU ogimplementering/håndhævelse i medlemslandene, som ikke skaber lige konkurrencevilkår pådet indre marked. Det vil jeg – og EPP – aktivt bekæmpe.

Derfor er det afgørende, at vi reducerer de unødvendige administrative byrder, somvirksomhederne står overfor, og holder op med at lave mere af den slags. Kommissionenhar lovet at få ryddet op, og jeg lover at holde øje med, om det sker!

SMV’erne klager også over, at det er svært at få adgang til offentlige fonde og EU-finansiering til udvikling og innovation. Også selvom det jo er deres egne skattepenge, de fårtilbage – så at sige. Det duer ikke. Ligesom private investorer bøvler med at få fat i profitableog bæredygtige forretningsmodeller i EU og derfor tager deres penge med over til USA ellerAsien, fordi man der har et mere forretningsvenligt system og kultur. Vi ser helt konkret, atvi mister investeringer i EU, og at vi mister de nye forretningsmodeller og opfindelser, somskabes på europæiske universiteter. Vi mister simpelthen indtægtsgrundlag, jobs ogkonkurrencekraft. DEN UDVIKLING VIL JEG HAVE VENDT! Og jeg knokler blandt andetgennem min plads i Industriudvalget og mit bestyrelsesarbejde i SME Europe sammen medandre gode kollegaer i EPP og resten af Parlamentet.

Kommissionen har også flere gange – især med deres forslag til den sympatiske overskrift“Due Diligence” lagt op til at flytte magten over selskabsledelsesretten fra medlemslandenetil EU, så virksomhedernes ledelser og ejere glidende sættes under administration og styring af Kommissionen, som skal have lov til at blande sig i, om ledelserne lever op til derespåståede ansvar for EU’s klimamål. Det kan virksomhedernes bestyrelser altså godt selv.Bortførelsesforsøg på selskabsledelsesretten er jeg meget opmærksom på!

Vores affald er en ressource
Jeg er chefforhandler på EU’s forordning om transport af affald. Affald er meget mere endblot noget, der skal smides væk; det er en værdifuld ressource, der kan hjælpe os med atopbygge en mere bæredygtig fremtid. Som chefforhandler arbejder jeg på at forme EU’slovgivning om affaldstransport for at integrere affaldet mere effektivt i den cirkulæreøkonomi.

Ét af de punkter, jeg knokler for, er, at vi får et forbud mod eksport af plastikaffald til landeuden for EU og Den Europæiske Frihandelssammenslutning. Ved at beholde på ALT voresplastikaffald selv, så nærer vi væksten af de teknologi- og forretningsmodeller, verdenmangler i vores omgang med plastik.

Den nye forordning om affaldstransport vil ikke blot reducere omkostninger ved oprydningog skader på miljø og sundhed, men også fremme bæredygtighed i vores samfund. For atopnå dette mål skal vi investere i forskning og innovation, ændre vores forbrugsmønstre fra‘brug og smid væk’ til en ægte cirkulær økonomi og harmonisere regler på tværs af EU-landene.

Det er på tide at udnytte markedets kraft til at fremme den grønne omstilling ogklimabeskyttelse. Vi skal støtte de mest innovative affaldsbehandlingsvirksomheder, fjernebureaukratiske hindringer og fremme samarbejde mellem industrien og myndighederne. Viskal skabe et ægte indre marked for affald, som sætter gang i den cirkulære økonomi.

Med revideringen af EU’s forordning om transport af affald stiller vi også skrappere krav tillande, vi eksporterer affald til, for at beskytte miljøet og sundheden. Importører af affald fraEU skal bevise, at de kan behandle affaldet ansvarligt og cirkulært, og det skal væredokumenteret, at de gerne vil have affaldet, før det bliver sendt afsted.

Gennem digitalisering og fleksible godkendelsesprocesser skal vi nedbryde papirbyrden oggøre det lettere at drive forskning og innovation med affald. Vi ønsker også at skabepartnerskaber med industrien for at sikre, at affaldsindustrien i EU forbliver førende og kaninspirere resten af verden til at arbejde mod en mere bæredygtig fremtid.

Sundhed

Med en baggrund som sygeplejerske og en kandidatgrad isundhedsvidenskab brænder jeg for sundhedspolitik som få andre.Læs her, hvordan jeg har præget EU’s sundhedspolitik og arbejdethårdt for at gøre en forskel.

Jeg er medlem af Europa-Parlamentets Miljø- og Sundhedsudvalg (ENVI) samt det nyligtetablerede underudvalg med fokus kun på sundhed, SANT. Jeg var også – som enestedansker – medlem af COVI-udvalget, som i over et år gennemførte høringer og på forskelligemåder samlede erfaringer op med coronapandemien og kom med – mange – forslag til,hvordan vi griber en pandemi an, næste gang sådan en skulle ramme Europa. Sundhed erog vil altid være en national forpligtelse, men vi står over for udfordringer, der krydsergrænserne, og som kræver fælles handling. Derfor er EU nødt til at samarbejde omsundhedsspørgsmål, især når det drejer sig om pandemier, sjældne sygdomme,antibiotikaresistens og andre sundhedsproblemer, der går ud over nationale grænser.

EU skal være det bedste hjemsted for lægemiddelindustrien
Jeg er chefforhandler for EU’s lægemiddeldirektiv, en afgørende del af den største reform afEU’s lægemiddellovgivning i over 20 år. Den største af alle mine forhandleropgaver til datoog en opgave, kun de færreste får allerede i deres første valgperiode. Dette direktiv skalgøre EU til det bedste sted for forskning, udvikling og produktion af lægemidler. Vi vil ogsåmindske det administrative bøvl for at få medicin hurtigere ud til patienterne.

Lægemiddelindustrien er af afgørende betydning for både den europæiske og danskeøkonomi. EU havde en handelsoverskud på 136 milliarder euro inden for lægemidler ogfarmaceutiske produkter i 2021. Dette bidrager betydeligt til Danmarks eksport og voresøkonomi.

Jeg arbejder for at sikre, at lægemiddelindustrien har de bedste betingelser i EU, så vi kanopretholde vores stærke position inden for lægemiddelinnovation. Dette gavner patienterneog vores samfund som helhed.

De sidste to årtier har været præget af store forandringer inden for medicin. Nye medicinskebehov er opstået, forskning har taget enorme skridt, og pandemier har understregetvigtigheden af sikker adgang til medicin.

Mit mål er klart: Vi skal sikre medicinadgang, støtte innovation, forbedreforsyningssikkerheden og skære ned på unødvendigt bureaukrati. Jeg vil ikke accepterenoget, der svækker incitamenterne til innovation og forretningsudvikling for bådelægemiddelsektoren primært og life-scence-sektoren i bredere forstand i Europa.

Vi skal bekæmpe Antibiotikaresistens
Som chefforhandler for Europa-Parlamentets beslutningsforslag om antibiotikaresistens harjeg ledt indsatsen for at skabe løsninger, der beskytter vores sundhed. Jeg har arbejdet på atforme Europa-Parlamentets anbefalinger til forebyggelse, identifikation og sikring af adgangtil effektive antibiotika i fremtiden.

Antibiotikaresistens er en af de udfordringer, som kræver fælles løsninger i EU. Med over35.000 dødsfald om året i EU, Norge, Island og Liechtenstein er antibiotikaresistens envoksende sundhedstrussel. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har endda klassificeretdet som en af de ti største trusler mod folkesundheden på verdensplan.

Antibiotika skal redde liv, ikke true mennesker eller miljøet. Antibiotikaresistens er entikkende bombe, der kræver øjeblikkelig handling. Det er en kamp, jeg fortsat vil kæmpe.

Vi skal samarbejde om de sjældne sygdomme
Mennesker og familier med sjældne sygdomme er i langt de fleste EU-lande for få til at fårettidig behandling med den nødvendige kvalitet. Det er derfor et oplagt område, hvor EUskal samarbejde meget mere. I Danmark er der mere end 1500 forskellige sjældnediagnoser, og over 50.000 danskere lever med en eller flere af disse sjældne lidelser. Vedsjældne diagnoser er det ofte tilfældet, at kun få behandlere har tilstrækkelig viden om denspecifikke sygdom, hvilket efterlader mange patienter i isolation med deres lidelse. Derforskal vi øge samarbejdet mellem EU-landene for at give patienter og behandlere de bedstmulige vilkår.

Mit særlige fokus ligger på børn med kræft. For selvom det heldigvis er sjældent, at et barnrammes af kræft, så udvikler sygdommen sig hurtigt og aggressivt, når det sker. Derfor erder ingen tid at spilde med at finde den rigtige diagnose, behandling og hjælp i det heletaget. I samarbejde med Rigshospitalet, professor Kjeld Schmiegelow på Børnekræftcenteretog vores europæiske partnere har jeg taget initiativ til et videnskabeligt studie i regi afEuropa-Parlamentets Tænketank STOA. Studiet skal belyse, hvordan behandlere afbørnekræft kan arbejde bedre og mere formaliseret sammen på tværs af EU-landene samtundersøge, hvilke barrierer der er for samarbejdet. Selvom studiet fokuserer på børnekræft, som per definition er en sjælden sygdom, vil resultaterne også kunne inspirere tilsamarbejde inden for andre sjældne sygdomme.

Tidlige indgreb er ofte afgørende for børn, der står over for en aggressiv sygdom som kræft.Derfor mener jeg, at sundhedsprofessionelle skal have de bedste mulige betingelser forsamarbejde og rådgivning, uanset hvor de befinder sig i EU. Jeg vil også gerne gøre detnemmere for forældrene og søskende til det syge barn at finde andre i samme situation –også selvom de ikke bor i samme land.

For sjældne diagnoser påvirker kun få mennesker i hvert land, men på tværs af EU kan deberørte og deres familier finde fællesskab. Dette fællesskab vil skabe bedre betingelser forsamarbejde mellem sundhedsprofessionelle, forskere og innovative entreprenører, hvilketkan føre til nye behandlingsmuligheder.