Sundhed

Med en baggrund som sygeplejerske og en kandidatgrad i sundhedsvidenskab brænder jeg for sundhedspolitik som få andre. Læs her, hvordan jeg har præget EU's sundhedspolitik og arbejdet hårdt for at gøre en forskel.

Jeg er medlem af Europa-Parlamentets Miljø- og Sundhedsudvalg (ENVI) samt det nyligt etablerede underudvalg med fokus kun på sundhed, SANT. Jeg var også – som eneste dansker – medlem af COVI-udvalget, som i over et år gennemførte høringer og på forskellige måder samlede erfaringer op med coronapandemien og kom med – mange – forslag til, hvordan vi griber en pandemi an, næste gang sådan en skulle ramme Europa. Sundhed er og vil altid være en national forpligtelse, men vi står over for udfordringer, der krydser grænserne, og som kræver fælles handling. Derfor er EU nødt til at samarbejde om sundhedsspørgsmål, især når det drejer sig om pandemier, sjældne sygdomme, antibiotikaresistens og andre sundhedsproblemer, der går ud over nationale grænser.

EU skal være det bedste hjemsted for lægemiddelindustrien

Jeg er chefforhandler for EU’s lægemiddeldirektiv, en afgørende del af den største reform af EU’s lægemiddellovgivning i over 20 år. Den største af alle mine forhandleropgaver til dato og en opgave, kun de færreste får allerede i deres første valgperiode. Dette direktiv skal gøre EU til det bedste sted for forskning, udvikling og produktion af lægemidler. Vi vil også mindske det administrative bøvl for at få medicin hurtigere ud til patienterne.

Lægemiddelindustrien er af afgørende betydning for både den europæiske og danske økonomi. EU havde en handelsoverskud på 136 milliarder euro inden for lægemidler og farmaceutiske produkter i 2021. Dette bidrager betydeligt til Danmarks eksport og vores økonomi.

Jeg arbejder for at sikre, at lægemiddelindustrien har de bedste betingelser i EU, så vi kan opretholde vores stærke position inden for lægemiddelinnovation. Dette gavner patienterne og vores samfund som helhed.

De sidste to årtier har været præget af store forandringer inden for medicin. Nye medicinske behov er opstået, forskning har taget enorme skridt, og pandemier har understreget vigtigheden af sikker adgang til medicin.

Mit mål er klart: Vi skal sikre medicinadgang, støtte innovation, forbedre forsyningssikkerheden og skære ned på unødvendigt bureaukrati. Jeg vil ikke acceptere noget, der svækker incitamenterne til innovation og forretningsudvikling for både lægemiddelsektoren primært og life-scence-sektoren i bredere forstand i Europa.

Vi skal bekæmpe Antibiotikaresistens

Som chefforhandler for Europa-Parlamentets beslutningsforslag om antibiotikaresistens har jeg ledt indsatsen for at skabe løsninger, der beskytter vores sundhed. Jeg har arbejdet på at forme Europa-Parlamentets anbefalinger til forebyggelse, identifikation og sikring af adgang til effektive antibiotika i fremtiden.

Antibiotikaresistens er en af ​​de udfordringer, som kræver fælles løsninger i EU. Med over 35.000 dødsfald om året i EU, Norge, Island og Liechtenstein er antibiotikaresistens en voksende sundhedstrussel. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har endda klassificeret det som en af de ti største trusler mod folkesundheden på verdensplan.

Antibiotika skal redde liv, ikke true mennesker eller miljøet. Antibiotikaresistens er en tikkende bombe, der kræver øjeblikkelig handling. Det er en kamp, jeg fortsat vil kæmpe.

Vi skal samarbejde om de sjældne sygdomme

Mennesker og familier med sjældne sygdomme er i langt de fleste EU-lande for få til at få rettidig behandling med den nødvendige kvalitet. Det er derfor et oplagt område, hvor EU skal samarbejde meget mere. I Danmark er der mere end 1500 forskellige sjældne diagnoser, og over 50.000 danskere lever med en eller flere af disse sjældne lidelser. Ved sjældne diagnoser er det ofte tilfældet, at kun få behandlere har tilstrækkelig viden om den specifikke sygdom, hvilket efterlader mange patienter i isolation med deres lidelse. Derfor skal vi øge samarbejdet mellem EU-landene for at give patienter og behandlere de bedst mulige vilkår.

Mit særlige fokus ligger på børn med kræft. For selvom det heldigvis er sjældent, at et barn rammes af kræft, så udvikler sygdommen sig hurtigt og aggressivt, når det sker. Derfor er der ingen tid at spilde med at finde den rigtige diagnose, behandling og hjælp i det hele taget. I samarbejde med Rigshospitalet, professor Kjeld Schmiegelow på Børnekræftcenteret og vores europæiske partnere har jeg taget initiativ til et videnskabeligt studie i regi af Europa-Parlamentets Tænketank STOA. Studiet skal belyse, hvordan behandlere af børnekræft kan arbejde bedre og mere formaliseret sammen på tværs af EU-landene samt undersøge, hvilke barrierer der er for samarbejdet. Selvom studiet fokuserer på børnekræft, som per definition er en sjælden sygdom, vil resultaterne også kunne inspirere til samarbejde inden for andre sjældne sygdomme.

Tidlige indgreb er ofte afgørende for børn, der står over for en aggressiv sygdom som kræft. Derfor mener jeg, at sundhedsprofessionelle skal have de bedste mulige betingelser for samarbejde og rådgivning, uanset hvor de befinder sig i EU. Jeg vil også gerne gøre det nemmere for forældrene og søskende til det syge barn at finde andre i samme situation ­– også selvom de ikke bor i samme land.

For sjældne diagnoser påvirker kun få mennesker i hvert land, men på tværs af EU kan de berørte og deres familier finde fællesskab. Dette fællesskab vil skabe bedre betingelser for samarbejde mellem sundhedsprofessionelle, forskere og innovative entreprenører, hvilket kan føre til nye behandlingsmuligheder.